Restoring Confidence in Your Equipment

Select country:

Da Brøndby gik i sort var hjælpen lokal

OM SKADEN  

Fodbold er mere og andet end gode ben. I Brøndby er det en livsstil.

Klubben har 35 fastansatte i administrationen, men over 600 frivillige, der sørger for alt fra at hjælpe med at servere varme pølser og sodavand, stå i indgangene til snerydning. Det er en klub, der er vokset op på passion og virkelyst, og de seneste års negative omtale har ikke skræmt folk væk.

Det gælder også klubbens mange trofaste sponsorer, store som små. Flere af dem går tilbage til 80’erne. For Brøndby er ikke nogen ”man holder med”, Brøndby er ”noget man er”.

Langsiden gik i sort. Derfor var det også en katastrofe, da en storm lagde hele langsiden af klubbens LED-bander ned, for efterfølgende at lade mange tusind liter vand rende igennem dem. Det fortæller klubbens salgschef, Anders Kjær Madsen.

”Vi stod i november måned og vidste, at når marts kom, så skulle der bare være liv i de bander igen, så vores sponsorer kunne få den synlighed, som de betaler os for, og vores økonomi hænger sammen. Vi taler bander til mange millioner, så det er ikke lige sådan nogen vi skifter ud. De skulle om muligt repareres. Vores forsikringsselskab, Codan, henviste os til Arepa, der er specialister i den slags, og af alle steder i verden viste det sig, at de holder til i Karlslunde”, forklarer Anders Kjær Madsen.

Det var noget af en opgave Arepa skulle på. De har som firma prøvet lidt af hvert, når det gælder renovering af teknisk udstyr. De tager sig af skader, der opstår i forbindelse med brand, vandskader, lynskader, kemikalieudslip, byggestøv eller som følge af anvendelse af brandslukningsmidler.

Her var en opgave, de ikke havde set før!

Brøndby var en motivationsfaktor. LED-bander er noget nyt på det danske marked. Det er ikke længe siden banderne var lavet af stof, der kørte rundt. Derfor er erfaringerne med reparationer af dem sparsomme.
For administrerende direktør, Kenneth Millard, var det noget særligt, da de ringede fra Brøndby fodboldklub.

”Vi går til alle vores opgaver med ildhu og engagement, men det giver et ekstra kick, når de ringer fra Brøndby – så er det pludselig hjerteblod, og det er lokalt. Dét er altid sjovt”, fortæller han. Derfor sagde de med det samme ja tak til opgaven - også selv om de ikke har prøvet at redde LED-bander før.

”Den første marts skulle der være liv i banderne igen, så Brøndby ikke skulle spille fodboldkampe uden. Men opgaven viste sig hurtigt at være ret kompliceret”, fortæller Kenneth Millard.

En kompliceret proces der endte godt. Det var en langsommelig proces, meget længere end ventet.

Kenneth Millard forklarer; ”Teknisk set adskilte vi al elektronik og alle komponenter. Vi affugtede og afrensede med en speciel renoveringsteknik.

LED-banderne består i princippet af en af række printplader med dioder, samt en række styringsenheder. Alt var meget medtaget. Derudover var også selve metalskelettet - casingen - kalder man det, blevet slået skævt på grund af det kraftige vrid, der kom, da hele systemet væltede i stormen”.

De arbejdede med Kenneth Millards egne ord ’helt ned på diodeplan’. ”Det er svært at forklare, hvad det er vi præcis gør, men det minder nok lidt om detektivarbejde. Det handler om at finde den del, eller de dele, der smadrer helheden og skifte dem ud. Dét har vi gjort i mange år, og vi har dygtige teknikere, så dét er vi gode til”, forklarer Kenneth Millard.

Tidspresset var enormt, da antallet af beskadigede bander var rekordstort og ekstra arbejdskraft måtte hentes ind undervejs.

Men da forårets kampe gik i gang, var samtlige bander på nær et enkelt reddet.

”Det mest fantastiske er, at de reddede alle på nær én. Da jeg grædefærdig stod og kiggede på langsiden, der bare lå ned en kold november måned, så var jeg ikke mange sure sild værd. Mindre end et halvt år senere fungerede de igen perfekt og var klar til forårets store kampe. Dét er da også en form for nabohjælp”, slutter Anders Kjær Madsen grinende.

Brøndby regner med at slutte som nummer to eller tre i mesterskabsrækken i denne sæson.

For yderligere information
Kontakt: Kenneth Millard, mobil: +45 2535 4540 / mail: kem@arepa.dk

Anders Kjær Madsen, mobil: +45 2137 4505 / mail: akm@brondby.com

 ”Det mest fantastiske er, at de reddede alle på nær én. Da jeg grædefærdig stod og kiggede på langsiden, der bare lå ned en kold november måned, så var jeg ikke mange sure sild værd.

Mindre end et halvt år senere fungerede de igen perfekt og var klar til forårets store kampe. Dét er da også en form for nabohjælp”, slutter Anders Kjær Madsen grinende.


Anders Kjær Madsen , Salgschef Brøndby IF




Ovenfor viser, hvordan bandereklamerne
 væltede i en storm, hvorefter de ligeledes
blev vandskadet
 



Bandereklamerne i aktion til en hjemmekamp
på Brøndby Stadion

Artiklen har været bragt i Sydkysten
Se artikel

Del denne artikel:

Vil du vide mere?

Kontakt

+ 45 8681 1055
Erhverv 8720 4620
man-tor: 08.00 - 16.00
fredag: 08.00 - 15.30
(døgnvagt)
Privat 8720 4610
man-fre: 09.00 - 15.00
info@arepa.dk
Google+