Restoring Confidence in Your Equipment

Select country:

På sporet af et unikt samarbejde - DSB Vedligehold og AREPA



Engang imellem sker der noget, der ikke må ske. Det gjorde der en sen aften i februar 2011 på Fredericia Station, hvor to IR4 tog fra DSB brændte – heldigvis uden nogen mennesker kom til skade.

Imens brandfolk kæmpede for at slukke ilden, stod en gruppe mennesker foran togene og snakkede. Og endnu inden ilden var helt slukket, havde de en plan for, hvordan de to svært ødelagte tog skulle komme tilbage på sporet...


Fokus på økonomi, service og miljø
Vi lever i en kultur, hvor vi smider ud og kasserer for et godt ord. Når to næsten 20 år gamle tog brænder, er det derfor nærliggende at forestille sig, at de straks skal smides ud og erstattes af nye. Enhver der har set, hvordan to så udbrændte tog som dem i Fredericia ser ud, ville mene, det var decideret tåbeligt at forsøge at redde dem. Det er ubeskrivelige skader der er tale om. 

Ikke desto mindre findes der mennesker hvis fornemmeste opgave er, at redde det, som ser ud til at være kasserbart. Det er der tre gode grunde til. For det første er det økonomisk set er en god løsning. For det andet tager det lang tid at levere nye tog, og det betyder serviceforringelser for passagerne, når der mangler tog på sporet. Her er det hurtigere at reparere. For det tredje er det med til at skåne miljøet at redde materiel, der endnu ikke står til udskiftning.

Tid er en altafgørende faktor
Den dag IR4 togene i Fredericia stod i flammer, var der - blandt dem der stod og snakkede foran de brændende tog - folk fra DSB, deres forsikringsselskab, samt folk fra to helt centrale firmaer i det forestående arbejde med at redde togene – DSB Vedligehold og Arepa.

 



 

Afdelingsleder hos Arepa, Mads Krogh, fortæller at det første, der skal ske efter en brand er slukket er, at beslutte hvad der skal ske med det beskadigede. Skal det overhovedet reddes?  Men så snart det lå klart, at det skulle togene, da forsikringsselskabet og DSB havde givet deres GO, så var det bare at komme i gang.

Som Mads siger: ”Det handler om at lægge en plan hurtigst muligt. Jo flere timer der går fra en brand starter, til vi er i gang med at redde stumperne – jo værre er det. De fleste forestiller sig, at det værste det er selve branden – det er det sjældent. Sket er sket. Men de følgeskader der kommer, hvis ikke vi eksperter kommer i gang lynhurtigt, er til gengæld ofte slemme. Her tænker jeg især på den korrosion, der kan opstå, hvis ikke vi kommer i gang med at affugte de beskadigede dele med det samme”.

Et puslespil for viderekomne

Togene brændte fredag og allerede natten til lørdag blev de kørt op til Bombardierhallerne i Randers, hvor DSB Vedligehold holder til. Her stod Service Manager Torbjörn Jonsson og tog imod.

 


Han fortæller: ”Det var noget af et syn der mødte vores medarbejdere – to totalt ødelagte tog. Det er trods alt sjældent vi står med tog, der er så smadrede, og selv om det er et trist syn, så er det fagligt set også lidt spændende”.

DSB Vedligehold startede med at overlade scenen til folkene fra Arepa . Arepa har stor erfaring i hvordan man behandler brandskadet materiel. Det handler først og fremmest om at standse ulykken ved at få affugtningen i gang meget hurtigt! Derfor igangsatte DSB Vedligehold affugtningen med det samme. Herefter handlede det om at komme ind til skroget af toget. Torbjörn fortæller videre:

”Jeg har et team af mekanikere, elektrikere, interiørfolk og ingeniører og det første de skal gøre efter sådan en togbrand er, at skille togene ad og komme ind til den rå kasse – selve aluminiumen. Det handler om at tage alle delene ud, mærke dem og sende de dele, der skal renses, videre til Silkeborg, hvor Arepa holder til i dagligdagen.  I takt med at de får reddet delene, kommer de retur til os. Vores opgave er så at rense og sanere de store linjer i togene, få sat nye dele ind, fundet det der mangler osv. Kort sagt – lægge det helt store togpuslespil”.

Arepa og DSB Vedligehold – et unikt samarbejde

Det er nemlig en stor udfordring at genfinde alle delene til et tog, der er næsten 20 år gammelt. Så mens DSB Vedligehold har været på jagt blandt forgangne underleverandører og andre mystiske steder, har Arepa arbejdet helt ned på printpladeniveau for at redde enkeltdele.  Mads fortæller:

”Engang imellem kan man ikke skaffe stumperne igen. Med mindre der er tale om noget, der er helt smeltet væk, kan vi mange gange fikse det. Så sidder vi med den enkelte printplade, renser og skifter delelementer ud. Det ligner det rene Georg Gearløs arbejde og det er det også nogen gange – men det virker. I IR4 togene var det vigtigste for os at redde al elektronikken, for den har de ikke lige et lager af – det meste er næsten 20 år gammelt og uerstatteligt”.

Samarbejdet mellem DSB Vedligehold og Arepa er med andre ord unikt. For mens DSB Vedligehold er gode til det ”grove arbejde”, så er Arepa specialister i det der foregår - med Torbjörns ord - på ”dippedutniveau”.

Som Torbjörn siger: ”Ingen af os kunne have løst opgaven alene – men i samarbejdet ligger løsningen på en så stor og umiddelbart uoverskuelig opgave, som to udbrændte tog”.

På sporet igen

DSB Vedligehold og Arepa sender snart det første af togene på skinner igen, og det andet følger snart efter. Når togene ruller ud på skinnerne, har DSB Vedligehold og Arepa sparret DSB og forsikringsselskabet for et tocifret millionbeløb, sørget for tog der er hurtigt tilbage på sporet samt sparet naturen for de store omkostninger, der ligger i at skifte ud til nyt.
 
pdf DOWNLOAD PDF - Dansk version

pdf DOWNLOAD PDF - English version
 

For yderligere information

Kontakt: Kenneth Millard, mobil: +45 2535 4540 / mail: kem@arepa.dk

Service Manager Torbjörn Jonsson , mobil: +45 2468 4474 / mail: tjon@dsb.dk 

”Ingen af os kunne have løst opgaven alene – men i samarbejdet ligger løsningen på en så stor og umiddelbart uoverskuelig opgave, som to udbrændte tog"

"Det er trods alt sjældent vi står med tog, der er så smadrede, og selv om det er et trist syn, så er det fagligt set også lidt spændende”.


Service Manager Torbjörn Jonsson,
DSB Vedligehold



Eksempel på udbrændt teknikområde



Styrepult - før renovering af AREPA



Styrepult - efter renovering af AREPA




IR4 - set indefra efter alt er taget ud




DSB Vedligehold på arbejde med at samle..

Del denne artikel:

Vil du vide mere?

Kontakt

+ 45 8681 1055
Erhverv 8720 4620
man-tor: 08.00 - 16.00
fredag: 08.00 - 15.30
(døgnvagt)
Privat 8720 4610
man-fre: 09.00 - 15.00
info@arepa.dk
Google+