At arbejde hos AREPA

Er du klar til at være den person som hjælper en virksomhed med at komme hurtigt i gang igen efter en skade, og derved gøre en afgørende forskel for dine kunder dagligt?

Hos AREPA arbejder vi for nogle af de mest interessante virksomheder i verden, og vores arbejdsområder er både spændende og udfordrende. Vi leder løbende og på tværs af discipliner og faggrænser efter erfarne og professionelle medarbejdere, som søger faglige udviklingsmuligheder samt et tempofyldt miljø.


Økonomiassistent

Silkeborg | Karlslunde

Leder du efter en spændende ny mulighed i en global organisation? Så leder vi hos AREPA efter en økonomiassistent til at slutte sig til vores økonomiteam og være en del af virksomhedens spændende fremtidsplaner!
»

Til bogholderiet i AREPA søger vi en alsidig økonomiassistent til en fast stilling, hvor du bliver en del af vores økonomiteam på i alt 3 personer.

Du vil som AREPAs økonomiassistent skulle håndtere mange forskelligartede opgaver, hvor dine arbejdsområder vil inkludere:

  • Afstemning, dokumentation og rapportering i forbindelse med månedsafslutning
  • Assistere med ugentlig KPI rapportering
  • Tage del i den daglig håndtering af bogholderiet for vores svenske afdeling
  • Assistere med opstart af norsk bogholderi med henblik på at overtage bogholderifunktionen fra nuværende konsulent
  • Håndtere ad-hoc opgaver, herunder rapportering og analyser
  • Indberetning af offentlige statistikker

Du vil herudover være en del af receptionen og derfor inkluderer dette også arbejdsområder som at tage imod kunder i huset, besvare telefonopkald samt at være hverdagens ”blæksprutte”.

Jobbet passer godt til dig hvis du:

  • er alsidig og fleksibel
  • trives med at arbejde både alene og i mindre teams
  • kan bevare et godt overblik, selv i travle perioder
  • er en motiverende og serviceminded personlighed
  • er struktureret og detaljeorienteret

Faglige kompetencer:

I stillingen som økonomiassistent forventes det, at du har mindst 2-3 års erfaring med en stilling som økonomiassistent, revisortrainee eller en lignende rolle. Det kan være du har færdiggjort eller har ambitioner om at færdiggøre HD eller anden relevant uddannelse. Det vil være en fordel hvis du har erfaring med at arbejde i en international virksomhed, og hvis du er flydende i engelsk, mundtligt såvel som skriftligt. Desuden vil kendskab til norsk og svensk tale og skrift blive vægtet højt, da vi har tæt samarbejde med de nordiske lande. Dog udføres det meste af opgaverne hos AREPA på dansk, og derved er flydende dansk er krav for at komme i betragtning til stillingen.

Vi forventer du er daglig bruger af MS Office, samt at du behersker Excel på et middel-højt niveau, er vant til at deltage på online møder på f.eks. Teams, og har stærke IT kundskaber generelt. Derudover vil et kendskab til økonomisystemet C5 vil være et plus.
Det er afgørende at du er serviceminded og har gode kommunikations- og samarbejdsevner.

Hvad tilbyder AREPA Danmark dig af udfordringer?

Hos AREPA lægger vi vægt på, at det skal være spændende og fagligt udfordrende at arbejde hos os. I alt vil du få 50 dygtige kollegaer på landsplan (heraf 35 i Silkeborg), og på verdensplan er AREPA en del af en større familie på omkring 500 medarbejdere hovedsageligt i Danmark, Sverige, Holland, samt USA.

Du vil være med til at gøre en forskel og hjælpe vores kunder tilbage på benene i svære situationer efter skader. Bæredygtighed er en stor del af vores DNA, idet AREPA arbejder med redning af udstyr, og dermed altid er i fokus i vores dagligdag.

Generelt tilbydes løn efter kvalifikationer, og du kommer til at indgå i AREPAs sundheds- og pensionsordning. Vi har desuden en meget aktiv personaleforening, der løbende sammensætter et spændende program til at mødes med kolleger i forskellige rammer og arrangementer.

Er du Interesseret?

Synes du at jobbeskrivelsen lyder spændende, håber vi at du vil søge stillingen ved at sende din ansøgning og CV gennem nedenstående link.

Ved spørgsmål til stillingen er du velkommen til at ringe til os på 86811055 eller kontakte Morten Thomsen via email på morten.thomsen@arepa.com



Tekniker

Silkeborg | Karlslunde

Har du hænderne rigtigt skruet på, og interesserer du dig for teknisk vedligehold? Stortrives du med at servicere kunder og med en alsidig hverdag? Så er det dig, vi søger til vores tekniske skadeserviceafdeling i Silkeborg eller i Karlslunde!
»

Hos AREPA søger vi en dygtig og engageret tekniker til at servicere vores kunder i indland og udland. Du skal have en solid teknisk viden og/eller en interesse for området. Som ny medarbejder skal du være forberedt på en grundig oplæring (sidemandsoplæring) og være fleksibel i en spændende, uforudsigelig og akut hverdag.

Du bliver en del af et dynamisk team, der opstarter, servicerer, vedligeholder og reparerer teknisk udstyr efter skader forårsaget af blandt andet brand- eller vandskader.

Vi tilbyder dig:

  • En spændende hverdag, hvor ikke to dage er ens
  • Et uformelt arbejdsmiljø
  • At kollegaer og kunder stiller krav til dine kompetencer
  • At du vil blive behandlet med respekt

Vi forventer af dig:

  • Du har praktisk interesse og er teknisk velfunderet
  • Du er omhyggelig og kvalitetsbevidst
  • Du er ansvarsbevidst og pålidelig
  • Du har en positiv og selvstændig tilgang til opgaverne
  • Du skal forvente en del rejseaktivitet med op mod 50-100 rejsedage per år
  • Det vil ses som en fordel, hvis du har en teknisk baggrund, f.eks. el-teknisk eller som mekaniker, men det er ikke et krav, så længe du har praktisk erfaring og/eller interesse
  • Det vil ses som en fordel, hvis du kan læse, forstå og kommunikere på engelsk
  • Det vil ses som en fordel, hvis du er GWO certificeret eller har interesse i at blive det

Din baggrund kan være mangeartet, men vi søger dig med teknisk flair, hænderne skruet rigtigt på og med praktisk erfaring inden for området.

På sigt vil en af dine arbejdsopgaver bestå i at indgå i en vagtordning på lige vilkår med andre teknikere i teamet.

At arbejde hos AREPA Danmark:

AREPA er en spændende global virksomhed, der arbejder inden for et bredt spænd i teknisk skadeservice. I alt vil du få 50 dygtige kollegaer på landsplan. På verdensplan er AREPA en del af en større familie på omkring 500 medarbejdere hovedsageligt i Danmark, Sverige, Norge, Holland samt USA.

Læs mere om AREPA her: https://www.arepa.dk/om-os/

Vi lægger hos AREPA vægt på, at det skal være sjovt, spændende og fagligt udfordrende at arbejde hos os. Dagligdagen vil være fyldt med udfordringer og udviklingsmuligheder – såvel fagligt som personligt. Da AREPA arbejder i hele verden, vil rejseaktivitet som nævnt være en naturlig del af jobbet.

Generelt tilbydes løn efter kvalifikationer. Den faste vagt-turnusordning, som du vil indgå i på sigt, kompenseres ud over den aftalte faste lønpakke. Herudover indgår du i virksomhedens sundheds- og pensionsordning, ligesom der også morgenmads- og frugtordning samt fitnesslokaler til fri afbenyttelse.

Arbejdssted er hos AREPA Danmark A/S på en af vores to lokationer:

  • Silkeborg: Mads Clausens Vej 12, 8600 Silkeborg. Herfra dækkes hovedsageligt opgaver i Jylland og på Fyn.
  • Karlslunde: Metalgangen 15, 2690 Karlslunde. Herfra dækkes hovedsageligt opgaver på Sjælland.

Interesseret?

Du er velkommen til at kontakte Martin Hammer, Senior Project Manager and Department Head i Karlslunde, på martin.hammer@arepa.com eller Peter Hvejsel, Senior Project Manager and Department Head i Silkeborg, på peter.hvejsel@arepa.com for yderligere information omkring stillingen.

Kandidater vil blive inviteret til samtale løbende.

Du søger stillingen som tekniker hos AREPA ved at sende din ansøgning og CV gennem nedenstående link.




"Det har været en stor fornøjelse og oplevelse, at arbejde med AREPA-teamet. De aktiviteter, der udføres af AREPA, hjalp Honda Motor frabrikken til hurtigt at genoptage driften. Jeg vil varmt anbefale dem til ethvert selskab, der kræver en hurtig og professionel skadeindsats."
Andrew Silver, Maskinfabrikschef

Seneste Nyt

Læs mere »