Skibsbrande bliver normalt slukket meget hurtigt takket være den høje kvalitet af mange skibes brandalarmsystemer og slukningsredskaber.
Det betyder, at de primære skader ofte er forholdsvis begrænsede, mens de sekundære skader som følge af sod, saltsyre eller klor ofte er langt mere omfattende og samtidig medfører en øget risiko for korrosion, kortslutning og gnistdannelse.
Onshore og offshore renoveringstjenester
AREPA har kapacitet og ekspertise til at levere totalløsninger og projektledelse i forbindelse med enhver brand- eller vandskade.
Vi tilbyder en række tjenester, herunder:
- Termografisk inspektion
- Vurdering af forureningsniveau
- HCL-testning
- Korrosionsskadekontrol- og vurdering
- Teknisk renovering af maskiner og elektronik
- Rensning og re-certificering af generatorer
AREPA er involveret i projekter over hele verden. Vores marineeksperter assisterer med alle former for situationer til havs uanset omfang, fra små skibe til nogle af de største fartøjer i verden.
Projekter inden for marine- og offshore-industrien kræver særlig viden, kompetencer og ekspertise. Udbedring af brand- og vandskader ombord på skibe og fartøjer kræver professionel rådgivning og kompetente løsninger, hvis de beskadigede materialer skal rengøres og renoveres korrekt. Vores marineeksperter har gennemført utallige renoveringsprojekter i forbindelse med naturkatastrofer, oversvømmelser, brand, bjærgning, bevarelse, teknisk istandsættelse og tilstandsbaseret vedligehold.
AREPA har 24-timers nødberedskab i Danmark, Sverige, Holland, Nordamerika og mange andre lokationer. Vores teams er standby og parate til lynhurtigt at fastslå forureningsomfanget og -konsekvenserne. Inden for ganske få timer kan vores team komme med en beskrivelse af forureningskonsekvenserne og lave en handlingsplan for renovering og genetablering af skibet til dets tilstand før uheldet.